Madfællesskabet baner vejen for et bæredygtigt fødevaresystem
Det vi spiser i byen, skaber rammerne for landbruget og det gode liv på landet – og omvendt.
Fra jordbruger til forbruger
Madfællesskabet styrker forbindelsen mellem land og by. Fra jord til bord. Fra fødevareproducent til måltidsproducent. Fra jordbruger til forbruger.
I Madfællesskabet er en række kommunale og regionale partnere gået sammen i et forpligtende partnerskab, der arbejder for at skabe et bæredygtigt fødevaresystem.
Målet er at styrke koblingen mellem land og by og støtte en mangfoldig produktion af lokale fødevarer. Kort sagt: I Madfællesskabet ønsker vi at gøde jorden, så et mere bæredygtigt fødevaresystem kan vokse frem. Et system, der understøtter økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed i både land og by.
Det offentlige madforbrug i Københavns Kommune
De offentlige køkkener i Københavns Kommunes laver ca. 10.500 ton økologisk mad om året. Hvis det spejles ud i det nærliggende landbrug, svarer det til ca. 3600 hektar dansk, økologisk landbrugsjord. Det vil sige 20 % af Lejres landbrugsareal eller ca. 10 % af Bornholms. Mere skal der ikke til. Men effekten på økonomien, livet på landet og i naturen er stor.
Medlemmer
Madfællesskabet består af kommuner og regioner fra hele landet.
- Region Hovedstaden
- Københavns Kommune
- Lejre Kommune
- Lolland Kommune
- Bornholms Regionskommune
- Region Midtjylland
- Syddjurs Kommune
- Norddjurs Kommune
Nyt fra Madfællesskabet
![](/media/1201/img_9883.jpeg?anchor=center&mode=crop&width=492&height=246&rnd=133500817980000000)
Kom med til Book en Mark i 2024
For sjette år i træk går Madfællesskabet sammen med Landbrug & Fødevarer, når vi danner rammerne for mødet mellem både land og by samt jord og bord.
Læs mere →